FAQ



Hvad betyder ordet teosofi?
Sv: Teosofi betyder åndelig visdom. Ordet er græsk og er en sammensat helhed, bestående af to ord. Det første ord, "theos", betyder Gud og refererer til det guddommelige eller det åndelige. Det andet ord er "sophia", som betyder visdom eller indsigt. Ofte bruger man også ordet "esoterisk", der ligeledes er græsk og betyder "indre" eller "bagvedliggende", modsat "eksoterisk", der betyder ydre. Teosofi er åndelig visdom, hvor som helst og når som helst den kommer til udtryk. Teosofi er esoterisk livsforståelse, dvs. erkendelse af de indre eller bagvedliggende kræfter og energier, som påvirker og betinger alle ydre begivenheder og hændelser.

Er teosofien en religion?
Sv: Nej. Teosofien er den kerne af indsigt og ånd, som findes i enhver religion eller spirituel tradition i verden. Teosofien er også den indre side af filosofi, kunst og videnskab, og begrænses derfor ikke til det direkte religiøse livsområde. Når teosofien undertiden hos H. P. Blavatsky omtales som "visdomsreligionen", så refereres der til den indre indsigt og højere væren, som religionerne udspringer af. Teosofien har ingen dogmer, som pålægges, ingen kultus, som forventes udført og intet lederskab, som skal følges. Det står enhver helt frit at følge sin egen samvittighed og sans for, hvad der er det sande og rigtige.

Er teosofi et spørgsmål om tro eller viden?
Sv: Langt størstedelen af teosofien er i begyndelsen et rent trosspørgsmål, også selvom det tiltaler fornuften i overvældende grad. Efterhånden vil mange af de perspektiver, som på et tidligere tidspunkt var tro, kunne verificeres af den direkte erfaring og derfor omsættes til viden. Eksempelvis vil troen på at der findes auraer eller engle kunne afløses af direkte viden og førstehåndserfaring. Men troen kan også være baseret på mange fornuftsgrunde, eksempelvis at mange andre mennesker beretter om det ud fra direkte erfaringer. Troen vil altid gå foran og viden vil følge efter. Teosofi er ikke et spørgsmål om blind tro, men om at tro på noget, som ikke er nødvendigvis er i strid med fornuften og slet ikke i strid med direkte erfaring. Man kan også sige at troen er den åbenhed og villighed til accept, som muliggør at der kan opstå ny viden og indsigt.

Teosofien omtales som åndsvidenskab. Hvad menes der med det?
Sv: De mange teosofiske perspektiver er baseret på meditative indsigter og på åndsforskning. De meditative indsigter kommer af direkte erfaringer i transcendente bevidsthedstilstande, hvor livets enhed er en realitet og hvor guddommeligheden gennemtrænger alt. Det er også muligt at udvikle højere sansemuligheder på andre bevidsthedsplan end det fysiske. Disse kaldes undertiden for psykiske evner eller sanser (eller E.S.P., af Extra Sensory Perception) og kan systematisk optrænes gennem metodisk disciplin. Når højpsykiske evner anvendes til at udforske valgte emner med, kaldes det for åndsforskning. Mange af de teosofiske påstande kan ikke bevises eller modbevises på nuværende tidspunkt, men der må principielt stilles de samme krav til åndsforskere som til andre forskere. Det betyder bla. at flere uafhængige forskere må være i stand til at komme frem til de samme resultater, ligesom eksperimenter må kunne gentages. I fremtiden vil vi derfor kunne imødese et nært samarbejde mellem traditionelle forskere og åndsforskere.

Hvordan forholder teosofien sig til politik?
Sv: Teosofien er ifølge sin natur fuldstændig apolitisk og Teosofisk forening Århus er uafhængig af enhver politisk, religiøs eller samfundsmæssig organisation eller institution. Teosofi kan ikke begrænses til politiske eller religiøse ideologier og Teosofisk Forening Århus vil aldrig udtrykke sympatier eller antipatier overfor særlige partiprogrammer. Men den teosofiske livsforståelse kan ikke undgå at berøre den politiske virkelighed, fordi den teosofiske etik må udtrykke sig i positiv harmløshed, aktiv medfølelse og god vilje i handling, ligesom en teosofisk indstilling altid vil rette sig mod menneskehedens enhed og ærbødighed for alt levende. Teosofisk Forening Århus overlader det suverænt til de enkelte medlemmer at omsætte denne bevidsthedsform til praksis ved at følge den individuelle skelneevne og samvittighed.

Støtter Teosofisk Forening bestemte humanitære organisationer?
Sv: Nej. Foreningen kan ikke fokusere på enkelte organisationer, da det ville indsnævre friheden for medlemmerne, men i selve teosofiens sociale udtryk ligger en naturlig opfordring til at medlemmerne på hver deres måde støtter dér, hvor de finder det bedst - til fjernelse af lidelse og uvidenhed og fremme for menneskehedens og Jordens enhed.

Hvorfor er der et hagekors i Teosofisk Forenings segl?
Sv: Det såkaldte hagekors er det ældgamle svastika eller solkors, som genfindes i mange forskellige kulturer verden over. Det er især kendt fra Indien og fra indianske kulturer i Amerika. Nazismens perverterede misbrug af hagekorset er lige så tragisk, som Ku Klux Klans anvendelse af det kristne kors. Svastikaet er i virkeligheden et kors i roterende bevægelse og udtrykker den kosmisk skabende kraft eller kreative energi, som er i hele skaberværket. Som symbol ondgår svastikaet sammen med andre symboler i seglet (bl.a. Davidsstjernen, som jøderne også anvender), og fortæller på denne måde om sammenhænge i mikro- og makrokosmos.

Hvad betyder det teosofiske segl?
Sv: Det teosofiske segl er et sammensat symbol, som beskriver mange ting på samme tid. Øverst findes tegnet for "Om", den skabende lyd eller logos, som udgår fra det højeste og sætter skabelsen i bevægelse (symboliseret ved svastikaet). Alt eksisterende vekselvirker mellem udfoldelse og sammentrækning, skabelse og opløsning, dag og nat. Derfor er den øvrige del af symbolet omsluttet af en slange, der bider sig i halen (ouroboros) og danner en cirkel, og som symboliserer det kosmiske kredsløb i stort og småt. I selve skabelsen stiger åndens treenighed ned i manifestation og får stoffet til at afspejle ånden. Derfor indeholder slangen de to sammenflettede trekanter, så de danner en sekstakket stjerne (davidsstjernen). I midten af stjernen findes ankhkorset, som både betyder selve livet i alt levende og mennesket, der befinder sig midt i evolutionen. Svastikaet indgår således i et symbol, der også rummer en slange, et sanskrittegn (oldindisk), en sekstakket stjerne (som også er jødernes symbol) og et kors. Alt sammen for at udtrykke evige sandheder i det universelle symbolsprog.

Teosofien taler om racer og menneskehedens universelle broderskab på samme tid. Hvordan hænger det sammen?
Sv: Det er et kerneanliggende for Teosofisk Forening Århus at arbejde for at menneskehedens enhed fremmes på alle måder. Alle mennesker er medlemmer af den ene menneskelige familie og vi kan kun få en hel verden gennem fredelig, menneskelig sameksistens. Når man i teosofien taler om "racer" (rodracer, underracer og delracer), så refererer det til at menneskeheden i udviklingens forløb har gennemgået forskellige stadier og er blevet spredt i forskellige forgreninger verden over. Efter Anden Verdenskrig og nazismens uhyggelige racisme er det blevet vanskeligt at bruge ordet race uden at det vækker stærkt ubehagelige associationer. Ud fra et teosofisk synspunkt er menneskesjælen hverken mand eller kvinde, sort, hvid, rød eller gul, men derimod en udødelig bevidsthed, som fødes ind i forskellige kulturer. Fremtiden vil ifølge teosofien opleve en stigende raceblanding, så nye variationer og udviklinger kan ske i menneskeriget. Vi lever i en multietnisk virkelighed og på samme tid er vi alle i familie med hinanden som medlemmer af menneskeracen.

Hvad er Teosofisk Forenings forhold til Den Frie Universelle Kirke?
Sv: Der er tale om to selvstændige og helt uafhængige organisationer, som har stor sympati for hinandens virke, men som har helt forskellige opgaver at udføre. De har det til fælles at de respekterer alle religioner og de rummer ingen dogmer. Den Frie Universelle Kirke (på globalt plan kaldt Liberal Katolsk kirke, L.C.C.) er stiftet af teosoffen James Ingalls Wedgwood og blev senere udviklet af førende teosoffer som Charles W. Leadbeater, Annie Besant, G. S. Arundale, Geoffrey Hodson o.a. i forskellige direkte og indirekte roller. Det betyder at teosofien i varierende grad præger kirkens udfoldelse rundt om i verden.

Er det muligt at give en kort beskrivelse af teosofisk etik?
Sv: Det er meget vanskeligt på så kort plads. En forsøgsvis beskrivelse vil sætte to ord i centrum: Sandhed og kærlighed. Det ligger i selve det teosofiske motto, "Sandheden er den højeste lære", at vi må bestræbe os på at være sande i tanke, ord og gerning. Tilsvarende er det budskab, som Kristus gav for totusinde år siden, lige akuelt, når han sagde: "Elsk din næste som dig selv". Vi må bestræbe os på at være kærlige i tanke, ord og gerning. Sandhed og kærlighed er to sider af samme realitet. At praktisere sandhed og kærlighed vil sige at blive et levende udtryk for sandhed og kærlighed. Sandhed begynder med ærlighed og kærlighed begynder med god vilje. Vær ærlig og hav velvilje. Dette er en måde at beskrive teosofiens etiske kerne på. Teosofien er den højeste etik i alle spirituelle, metafysiske og menneskelige sammenhænge og formuleres derfor forskelligt, alt efter temperament og baggrund. Denne beskrivelse er derfor kun et kortfattet eksempel.

Teosofien taler om en ny tidsalders fødsel og skabelsen af en ny verdensorden. Hvordan skal det forstås?
Sv: Tanken om tidsaldre drejer sig om at menneskeheden gennemgår forskellige udviklingsmæssige processer i tidsepoker, hvor bestemte kvaliteter og kræfter er i udfoldelse. Disse indflydelser kommer dels fra dybet af menneskets egen natur og i kraft af kosmiske indstrålinger fra stjernetegn og planeter i vores nærkosmos (heraf astrologiens berettigelse, da den er videnskaben om energiernes samspil). Et eksempel på en sådan tidsepoke er de sidste 2000 år, hvor alt levende på planeten har været præget af fiskenes kvaliteter, som har sat religiøsiteten, inderligheden og idealismen i centrum. Dette præg afløses nu gradvist af vandbærerens kvaliteter, der i langt højere grad fremmer videnskaben, tankesindet og den praktiske kunnen. Vi står med andre ord i et gigantisk tidehvervsskift af globale dimensioner. Alle naturens riger påvirkes ved overgangen fra en tidsalder til en anden og det griber ind i alle forhold på alle niveauer. Dette betyder også at dagsordenen for en ny verdensorden er sat. Denne nye verdensorden vil i dybeste forstand blive indbegrebet af humanitet, respekt for livets hellighed, kulturel mangfoldighed, universel spiritualitet og verdensborgerskab.

Til toppen