Relationer
 
 
 
  AKTIVITETER
   
  SKOLER
   
  VISDOMSBANKEN
   
  BOGHANDEL
   
  FORLAG
   
  MAGASIN
   
 
   
   
   
   
   
   
   
  MAGASIN



VisdomsMagasinet

Teosofisk Forenings medlemsmagasin
VisdomsMagasinet er teosofisk Forenings medlemsmagasin, men bladet henvender sig til alle spirituelt og holistisk interesserede mennesker, og begrænser sig derfor ikke til teosofiske kredse. Magasinet lægger vægt på at nå langt omkring og påvirke både dybt og bredt.

Om magasinet
Magasinet udkom første gang den 1. december 2002 og det udkommer efterfølgende fire gange om årligt: 1. december, 1. marts, 1. juni og 1. september. Hvert magasin tilstræber at indeholde artikler om spirituelle værdier i et samfundsmæssigt perspektiv, Personlig og spirituel udvikling, Overraskende debatartikler og interviews, tidløs visdom, kritisk journalistik og autentiske beretninger fra livet. Magasinets øvrige indhold ligger ikke fast. Der veksles bl.a. mellem nyt stof fra verden, debat, musikanmeldelser, boganmeldelser, arrangementer, møder mm.

Redaktionens medlemmer arbejder i en vifte af sammenhænge, der omfatter undervisning og rådgivning i holisme, teosofi, psykosyntese, krisehjælp og tværspirituelle dialogaktiviteter. Redaktionen består af Jakob Hauge Reitz, Kenneth Sørensen, Gunnar Hansen, Søren Hauge, Jørgen Skov og Pia Hansen.

Visdom – en tiltrængt ressource
Verden behøver visdom. Der er mere end nogensinde brug for helhedsforståelser og dybe, universelle perspektiver, som kan bane vejen for indsigter og konstruktive handlinger i livets samfundsarrangement. Det vil vi bidrage aktivt med gennem dette nye kvartalsmagasin, som henvender sig til alle de mange spirituelt søgende og praktiserende mennesker, der fylder mere og mere i vores samfund. Vores klare intention er at nå ud til så mange som muligt på en vedkommende, aktuel og dybdeborende måde, der inspirerer og aktiverer. Vi vil sætte fokus på tidløse og aktuelle indsigter, som har præget alle kulturer og spirituelle traditioner, og som vedrører den enkelte, samfundet og planeten. Vi vil give inspiration og næring til den enkeltes åndelige vækst, til kulturel fornyelse og universelle værdier, baseret på en esoterisk helhedsforståelse. Vi vil kaste nyt lys på ældgamle indsigter og give bud på, hvordan åndelig nød og kulturel fattigdom kan afhjælpes. Vi vil kort sagt berøre alle tænkelige emner, som er vedkommende for den menneskelige eksistens!

Vi påstår ikke at vi på nogen måde »sidder inde med visdommen«, men vi vil gerne hjælpe med at aktualisere det gigantiske forråd af indsigter og åndelige perspektiver, som allerede findes, og som må omsættes til levende handling. Vi mener at visdom må kendetegnes ved både at være aktuel og tidløs, forståelig og relevant, engagerende og udfordrende. Det vil vi gøre vores absolut bedste for at demonstrere i alle udgivelser.

Redaktionens baggrunde er vidtrækkende og omfatter strømninger, der er teosofiske, rosenkreuzeriske, esoterisk-kristne, idéhistoriske, psykologiske og holistiske i almindelighed, - og vi agter løbende at inddrage mennesker med en lang række andre kompetencer og erfaringer, så magasinet kan demonstrere den dybde og bredde, der kan blive til glæde for dig og alle andre læsere.

Visdomsmagasinet er også et kritisk magasin, der sætter tros-, tale-, og udtryksfrihed højere end ”de rigtige meninger”. Vi ser det som en af vores opgaver at sætte spørgsmålstegn ved de herskende opfattelser – både indenfor og udenfor alternative miljøer - hvis det tjener til at øge den frie meningsdannelse og selvstændige refleksion. Vi går heller ikke af vejen for at komme med kærlige og konstruktive provokationer, for vi tror det kan virke udfordrende, stimulerende og holde ethvert miljø levende. Den sunde selvkritiske refleksion er ikke mindst med til at punktere alle ansatser til bedreviden og et frelst sindelag.

Ingen profeter, helgener, guruer eller mestre er hævet over debat. Som de gamle teosoffer sagde: ”der er ingen religion højere end sandheden”, eller som den tibetanske mester Djwhal Khul formulerer det i indledningen til alle sine bøger: ”De bøger, jeg har skrevet, er sendt ud uden krav på anerkendelse. De kan være korrekte, sande og nyttige eller ikke; det er jer, der skal efterprøve deres sandhed gennem praktisk anvendelse og opøvelse af intuition. Hverken jeg eller A.A.B. (Alice Ann Bailey) er det mindste interesseret i at få dem erklæret for inspirerede skrifter, eller at nogen (med tilbageholdt åndedræt) skal omtale dem som et af mestrenes værker.”

Abonnement
Når du nu har kigget nærmere i magasinet og forhåbentlig har fundet det seriøst og vedkommende, kan du blive abonnent på VisdomsMagasinet. Det koster 150 kroner om året. Se nærmere på: www.visdomsmagasinet.dk – og husk at medlemskab af Teosofisk Forening Århus automatisk indebærer abonnement på magasinet.

Magasinet er på 24-28 sider, A4 format.


 

© Grafisk Design